mandag den 10. maj 2010

Cherry Tree Hill - Suri Lace # 2


OKAY det er er nok min til dato bedste design, jeg er pave stolt, og arbejder nu på at skrive ned, og regne str s og l ud.

Hvor stor mon ærmet skal være i en large? Da jeg selv var large vidste jeg ikke noget mere træls end et for stramt ærme.

Så Large piger, lad mig vide hvad I mener omkredsen på et large ærme er.

Det næste bliver at få en teststrikker til small og en til large, da du selv må beholde blusen efterfølgende, giver jeg ikke garn. Jeg vil dog gerne have billeder af den færdige sommer top.

Jeg overvejer også en XL, men der har jeg virkelig brug for hjælp i forhold til mål. De standard str. jeg finder på XL er næsten uanvendelige med mindre man vil strikke et telt-ligenden projekt uden former. Hvis Der er en der vil sende mig målene til en XL:


Omkreds bryst i cm
bryst mål, fra kraveben til under bryst (her måles hen over brystet)
omkreds under bryst
Omkreds talje
omkreds ved navle
arm omkreds ved armhul (man kan måle på syningen i ærmet på en bluse der sidder til, men ikke stramt, altså ærmhul)


Til blusen skal man bruge
ca 50 g cherry tree hill suri lace
rundpind 60 cm 4 og 5,5 evt en str 7 til aflukning
en god håndfuld blandet perler og palietter
neglelak eller tynd nål

Jeg kan godt anbefale et glas koldt hvidvin mens der strikkes - det er jo en sommer top ;)


Hvis du har lyst til at teststrikke så læg dine info'er her, email eller ravelry id.

Blusen kan selvfølgelig strikkes i alt andet garn der har den samme løbelængde.

Jeg håber på at høre fra dig.