fredag den 15. juli 2011

Pakkepost fra Bornholm


I dag kom der pakkepost til mig :-) Min rigtig gode veninde Heidi Beckmann har teststrikket  "Kari Putha tørklædet" for mig. Hun har strikket det i  "rester". Her er der dog ikke tale om "magiske garnnøgler", men farveskift, der er kontinuerlige. Altså et fuldstændigt forudtilrettelagt farveførløb, jeg anbefaler at man tegner farverne ind på diagrammet, hvis man vil arbejder på denne flotte men stringente måde. Bunden har 3 farver, hvid, lys gul og gul, mønsterfarven har 4 mørk grøn, lys grøn, mørk brun og lys brun, ydermere er der brugt en violet til kanten. Her er et fedt stykke strik i mange farver. For de der gerne vil have kontrol, er der inspiration at hente her, hvis man ikke har mod på det mere kaosagtige magiske nøgle strik.


Tørklædet er pyntet med påsyet perler, Heidi har stor erfaring med at sy med grønlandske perler, så hun har givet den fuld gas, her er små blomster, og sjove stængler der stikker ud. Knapperne er Birthe Sahls lækre, håndlavede keramik knapper. Glæder mig til at der skal tages billeder af dette vidunder. Det matcher fint den som Katrine Marie har strikket i gul og orange.