mandag den 16. april 2012

sok - o - meter fra cm til sko nr fra sko nr til alder - en strømpe jungel


Tak for alle de rigtig gode svar, og nu for at være lidt mere tydelig. Min nysgerrighed gik på, at få så mange som muligt til at skrive, hvilken mål deres børns fødder har i cm når de er 2 år, 4 år, 6 år og 8 år. og også gerne den tilhørende sko str. Til opskriften, får man mulighed for selv at tilpasse sokkerne, men det er nu meget godt at have strikket nogen op, i nogle af de hyppigste str, hvor der er mål og garnvægt på. ;-)  disse 3 sokker her er i US børne standard, og hold nu op hvor jeg synes en str 2 år er lille.  Men da også bare så nuttet.  Men Majers datter vil præcis kunne passe den blå der er str 4 år (19 cm).

Tak til Greendesign for det dejlige link til den tyske side med sok-o-meteret  der omdanner cm til skostr. Den side kommer jeg i den grad til at bruge i fremtiden. og til Severi for denne fantastiske side, der omdanner str til alder... så er vi rullende - spændende at se om det kommer til at passe med flertallet her på bloggen - Her strikkes nemlig til flertallet. ;-)

Og nu endnu et spg om sokker til børn. Mønster på fødderne, altså ikke under foden, men mønster der går hele vejen ned... Personligt, synes jeg det er træls med mønster på sokkerne, hvis jeg skal ud og gå en lang tur, men ikke hvis jeg bare har en dag på job. Derfor tænker jeg, børn de bevæger sig en del mere end jeg gør, mon de også synes sådan en uldsok med mønster klør, når man sveder på sine fødder??? 
Så med eller uden mønster???