onsdag den 30. januar 2013

Krydretstrik workshop hos Rasmilla

Der er stadig et par ledige pladser på holdet. Så vil du gerne arbejde mere frit med farver i dit strik, turde arbejde med flere farver, eller måske bare lige få styr på det der med de 2 tråde garn over fingeren, læse et diagram, strikke magicloop... Og så selvfølgelig prøve at strikke vrang fra retsiden!
Så er dette en workshop for dig
19/02 kl18-21:30 pris 350 kr

Har det din interesse så send mig en mail på knitting@bykaae.dk mærk mailen krydretstrik workshop

Jeg håber vi ses :-)

Arbejdet med en strikkeprøve

Shh fortæl det ikke til nogen.... Jeg arbejder ikke altid ud fra en strikke prøve...

Men når jeg gør, så er det fordi jeg vil undersøge noget. Her ville jeg prøve en løs og fast rib af, og med ledt, eller meget cherise farve. Desuden ville jeg se på strikkefasthed hvis jeg strikkene med P4 cubic, altså de firkantet pinde fra knitpro, eller hvis jeg strikker med edeltræs pindene Susanne. Med Susanne pindene har jeg 30 m på 10 cm, med cubic har jeg 32 m på 10 cm. Garnet kan sagtens bære den løse strikkefasthed, så jeg strikker på cubic.
Ribben vil jeg gerne have fast, det var pænest, og med en bredere kant.

Nu skal diagrammet tegnes, og så skal jeg bare i gang, glæder mig.



tirsdag den 29. januar 2013

Tigermis på jagt

Jeg er vild med vores vildkatte. Her er det mormis og unge. De hygger sig og jager i haven.

Strikkeprøve til Mandala

Jeg strikker min prøve rundt, og klipper den op. Jeg strikker i det mønster blusen får på ærmer og ryg.
Når jeg strikker rundt i mønster og klipper op, er det for at kunne måle en mere nøjagtig strikkefasthed. Nu skal jeg bare lige ind til byen, og købe en ny pind 3, for alle mine 3'ere er i brug.
Jeg strikker blusen på P4, men som du kan se, vil ribben nok blive bedere på en tyndere pind.

Kaldt på job

Det er tirsdag og jeg møder normalt sent... Men er kaldt ind på job tidligt. Sneen høvler ned, min bus er forsinket og det er giga koldt... Øv

mandag den 28. januar 2013

Strik i s-toget

Så kalder hverdagen igen, i dag er der bare ikke langt nok til svanemøllen st. Synes slet ikke jeg har nået noget.

Mandala for Filcolana


Mit næste design for Filcolana, er en bluse i Cinnia'en I de 3 farver du ser her. De blå er de to der bliver strikket selve blusen i og den pink er til kanter. 

Nu skal der lige laves en prøve, mønsteret skal tegnes ind, og gradueres i 4 str. Mandala har sit navn for det store mandala mønster den har på forstykket.

søndag den 27. januar 2013

Trænings program for ømme strikkehænder



Du kender det sikkert...

En sweater på pind 2.5 mm og mange timers strik, det kan giver ømme hænder. Da jeg i mit arbejde med strikkedesign, strikker utroligt mange timer dagligt, er det nødvendigt for mig at lave denne række øvelser dagligt. Mon også du kan bruge dem?

Det tager kun 5-7 minutter

1. Rejs dig, tag armene op over hovedet, og stræk hele din krop, mens du strækker og knytter dine hænder, hold hver stilling mens du tæller til 5. 10 gange

2. Tag nu armene ned langs siden, og ryst hænderne mens du tæller til 20.

3. Før armene op og hold dem strakt ud fra brystet, med en lille bøjning i albuen. Tegn liggende ottetaller med hænderne, 20 den ene og 20 den anden vej.

4. Tegn nu på skift 10 cirkler med alle dine fingere, én af gangen, først med/mod uret, og så mod/med uret. (hver finger går sin vej)

5. Ryst dine hænder

6. Giv dine hænder massage i et par minutter, med en god creme, jeg bruger cremen "strikkehænder" fra Mille marenges. Den er super god, og smitter ikke af på dit strik. Jeg køber min hos Rasmilla

God fornøjelse


Mange timers strik - et psykologisk tricks

Du kender det godt, projektet, hvor du strikker og strikker, og når du ser på det igen.... Har der helt sikkert været en grimling og trævlet op og du er præcis hvor du startede... Eller sådan føles det.
Jeg synes ikke jeg når nogen vejen på mine bukser. Her til morgen har jeg allerede strikket i et par timer, og hvad giver det? 1,5 cm .
For at kunne se bare lidt progression, har jeg sat 2 klips i, den nederste viser progressionen fra i går, og den øverste, i dag. Nu går der så lidt sport i at nå mere i dag end i går.




lørdag den 26. januar 2013

Kys - design for Filcolana


Mit seneste design for Filcolana er Kys, og igen har Nanna taget billeder på den smukke model... Fedt for mig :-)
I dag har jeg lagt sidste hånd på opskriften, så nu skal den bare i korrektur, sættes op, og så er den klar. I mellemtiden må du nøjes med at nyde Nannas smukke billeder.


Kys er strikket i Peruvian Highland wool, på p5.5, den er super enkel, og i mine øjne et projekt der egner sig godt til en ny strikker, der har mulighed for lidt støtte fra en mere erfaren strikker.


Hullerne er super lette at strikke, og gør de mange omgange glatstrik mere tålelige. 


Billedet her viser formen meget godt, for det er bare en trapez formet figur, der falder blødt og lækkert om din krop, og giver god varme, til de kølige aftner.

Maya - design for Filcolana


Nu er Maya næsten klar, Nanna sendte mig billeder i går, og opskriften tilbage efter korrektur, så jeg kan se om jeg er enig, og lave nogle små ændringer. Så dagen i dag, står på opskrift redigering.


Maya er strikket i Peruvian Highland wool fra Filcolana, og er strikket med magiske nøgler. Her har jeg faktisk brugt de samme farver, som jeg har brugt til min poncho. Nederdelen som er vist her er strikket af min dejlige strikke dame Susan :-)


Jeg elsker Nannas billeder, og jeg er så glad for den model hun bruger, hun passer bare så fint til det jeg laver. Maya er et hurtigt strikkeprojekt, hvis man er til at strikke med 2 tråde garn, og en masse farver.


Var lige ved at glemme Mayafuglen, der jo er grunden til navnet. Inspireret af Inka kunsten.



Bukser

Det var dejligt nå nå så langt på bukserne i går. I dag når jeg nok også et godt stykke, men der skal også arbejdes lidt med opskrifter. Der er kommet korrektur tilbage fra Filcolana så må hellere skynde mig, så du kan opskrifterne der ude.



fredag den 25. januar 2013

Bukseben

De vokser stille og roligt...

En hyggelig dag :-)

Med kun en kursist, vi skulle have været 2, men med et afbud i morges, så blev det til en - Dorte. Men hyggeligt var det, og jeg håber Dorte fik nogle beregnings tricks med sig, som hun kan bruge i fremtiden. 6 timer flyver af sted... Og faktisk måske slet ikke nok. Under alle omstændigheder slår jeg sokkekurset op igen, måske en lørdag...
Tak for i dag Dorte

Snemand frost og frk tø

Håber kulden vare ved, og bugten fryser helt.









På P2.5

Det går bare for langsomt med bukserne, så nu har jeg lavet strikke deadlines. I går Strikkede jeg 2 cm, det er for lidt. I dag skal jeg gerne nå forbi 5 cm inden jeg har sokkekursus kl 11.
Den 1. Cm er strikket. Nu må der stærkt kaffe i kruset, og gang i pindene.

torsdag den 24. januar 2013

Håndspundet garn fra Rokkeriget


Mums en dejlig pakke der kom ind af døren i dag, håndspundet luksus garner fra Rokkeriget, Bente har spundet det smukkeste garn. Kender du ikke Bentes garner, så er det bestemt en fejl! Og hvad mit garn bliver til, må du vente lidt med at se endnu.

Bente er meget let at få fat i, og på facebook finder du hende som Bente Borgstrøm, kik forbi og se de mange garner der kommer af rokken

tirsdag den 22. januar 2013

Januar gaven er fra Lene Holme Samsøe

Jeg har lige haft en super hyggelig eftermiddag med Lene, dejligt at kunne sidde og arbejde og hyggesnakke, over en kop dejlig kaffe og lækkert hjemmebag.

Og med mig hjem fik jeg Lenes nye hæfte "babystrik på p3" - på p3 genialt ikke, når blot din strikkefasthed i garnet på p3 er 27 m på 10 cm, ja så kan du strikke lige præcis i det garn du har lyst til..,,

Opskrifterne er som altid velskrevne, detaljeret diagrammer, og en let læselig opsætning. Billederne er skønne, og tænk jeg kender hele 2 babyer i hæftet ;-) og de stolte mødre.

Babystrik, er et super lækkert hæfte, med smukke opskrifter, jeg anbefaler det varmt, til alle jer der har en lille baby at strikke til.

Ikke nok med det, så har Lene udloddet et hæfte her på bloggen, så skriv en kommentar og deltag i lodtrækningen.

Jeg trækker lod d. 8 feb.











SIV


Jeg glæder mig helt enormt til at skulle til Sverige og undervise. Holdet er fyldt, og der er en kø på 6, håber på at de beslutter sig for at oprette et hold mere. Så lige nu øver jeg mig på at tale i svenske strikke termer. ;-)

Ito yarns

Er du også en af dem, der er faldet for de skønne Ito garner? Jeg er!!!

For små 14 dage siden var vi nogle håndstrik designere der mødtes hos Annette Danielsen, Charlotte Tøndering, var der også, og hun havde det skønne Ito garn med http://www.toenderingstrik.dk/ito-garn.html
Jeg nød at få lov at få fingerne i det, og strikke denne skønne prøve i sensai og washi, et mohair silke, og uld papir garn. De to tråde strikket sammen, giver et fantastisk blødt, let og lækkert resultat. Og salt og peber effekten er jeg lidt vild med.

Da jeg kom hjem skrev jeg til Ito yarns http://www.ito-yarn.com/ i Tyskland, og spurgte om de ville sende noget garn til mit bogprojekt, og det ville de :-) farverne er helt svage, blue light og rainy day.

mandag den 21. januar 2013

Så er æsken fundet...

Æsken er fundet ved Jakodan og er en lingerieæske. Eller en flødebolleæske som Michael siger. Men med lidt dekoration på, så er den da fin ikke?

Det ser da ud som om mine kits kan komme i butikkerne meget snart.

Er du butik, og vil have mine kits i din butik, så send mig en mail på knitting@bykaae. dk mærk mailen kit butik



Hindbær charbet er i butikkerne nu

Der er endnu ikke et lækkert billede på Mohair by Canard hjemmesiden, så du må nøjes med mit kedelige billede. Jeg har modtaget rigtig mange mails fra jer, og nu kan jeg endelig sige..., opskriften er til at få nu - hos din Mohair by Canard forhandler. Forhandlerlisten findes på http://www.mohairbycanard.com/?page_id=26.

Mangler du lidt reference til hvordan blusen ser ud på, så er den i familie med gul gør glad, bare uden ærmer, og med et andet mønster. Så kunne du lide gul gør glad, vil du også kunne lide Hindbær Charbet, der nu hedder 329 silke mohair sommertop



søndag den 20. januar 2013

Sidste chance for at melde dig på sokkekursus

På fredag afholder jeg sokkekursus hjemme i stuen, jeg lukker for tilmeldinger i morgen kl. 12, der er 4 pladser tilbage. Vil du gerne lære at strikke sokker der passer, så er det her et kursus for dig.
Fredag fra 11- 17
Kystvejen 41 Strøby Egede
4600 Køge
Pris 900 kr incl kompendium, og en let frokost
Medbring
Strømpegarn 100 g arwetta Classic fra Filcolana
Rundpind 80-100 cm nr 4, 4,5, 5 og 5,5 eller strømpepinde, hvis du ikke er til magic loop
Tilmelding på knitting@bykaae.dk mærk mailen sokkekursus

Du lære:
At starte fra tåen
At strikke 2 på en gang
3 hæl typer - hælklap, timeglas, sweet tomatoe.
Udtagninger til læg, for at undgå "ål" i sokkerne.
Syet ribaflukning

Skøn vinter iset hav

Havet iser mere og mere til, og hvor er det bare fantastisk at følge. Ville lige dele dagens udebillede med jer.

Mine 3 design for BC- Garn til forår sommer

Jeg har ligget inde med billederne længe, og har ventet spændt på at dele dem med jer.

Pistacie pavlova, i silke, og når lærken slår sin trille et 2 delt sæt i bomuld.
Pistacie pavlova, har været enormt sjov og hurtig at strikke, den består af et forpanel, hvor ærmerne strikkes på. Ryggen er to ærmer der er sat sammen. Til sidst sys det hele sammen, til sidst strikkes der rib. Super enkelt, men med sammensyninger.

Når lærken slår sin trille, er et sæt bestående af en top og en nederdel. Toppen. Er figurstrikket, og med et broderi, som du kan placere hvor du har lyst, i nakken, eller som vist her, for til. Nederdelen er hurtigt strikket, på den kan du også brodere.

Det var mit bud på noget forårs strik håber du kan lide det.



lørdag den 19. januar 2013

Lampeskærm

Så blev min lampeskærm færdig, og du får lige et par stemnings billeder.
Er det go eller no go, med sådanne en lampe?