tirsdag den 23. juli 2013

SIFs sommer 2013 hynder til haven - del 1

Sommerens Strik i fællesskab (SIFs) er i gang. Temaet er hynder til haven.
Vi har en gammel bænk, som jeg vil strikke en hynde til. 22 x 180 cm. Min hynde skal filtes i maskinen, så strikket bliver tæt, og tykt. Jeg strikker nemlig ikke et dobbelt lag. 
Dette skal du have klar her i den første uge.
1. Find det møbel du vil strikke til. 
2. Tag mål
3. Find garn og pinde 100 ren uld, hvis du vil filte
4. Strik en strikkeprøve, i det mønster du vil strikke. Strik prøven stor nok, til at du let kan måle 10 x 10 cm
5. Skal din hynde filtes... Brug pinde der er dobbelt str af hvad garnet anbefaler, strik din prøve, marker 10 x 10 cm, skriv masker og pinde antal ned. Vask din prøve i maskinen start på 30 grader og 1400 omdrejninger. Mål igen, noter dit mål. Måske vil du filte mere... Gå gradvist 10 grader op til du har den ønskede str. 
6. Beregn 


Ex 
Min hynde 
P 12 mm
Peruvian Highland wool fra Filcolana (jeg har fundet 200 g rester) 
Mit masketal på 10 cm er 12 masker,  for at få 1 cm skal jeg dividere med 10, eller rykke mit komma 1 plads til venstre = 1,2 maske
Min prøve krøb 2 cm for hver 10 cm, og blev 8 cm. Derfor  hedder mit regnestykke for hver cm sådan her ud 12 m + 2,4 m 
Min hynde var 22 cm, 22 x 1,2 = 26, 4 + 2,4 + 2,4 = 31,2 m, jeg runder op til 32 masker. Eller 12 m filtet = 8 cm. <=> 12 m divideret med 8 cm. = 1,5 m pr.1 cm. <=> 22 cm. gange 1,5 m = 33 m. For at være helt præcis som Kristine skriver. 
Den skal så strikkes 2 cm længere for hver 10 cm, 180 delt med 10 =18 gange. 18 x 2 = 36 cm længere end det oprindelige mål. 

 Se i kommentarerne, hvis du ønsker en anden beregningsform :-) tak Kristine

4 kommentarer:

  1. Hej Charlotte

    Der er FEJL i dine beregninger, da du glemmer, at de "ekstra" masker og pinde også filtes og dermed kryber.

    Den korrekte beregning er:

    12 m filtet = 8 cm. <=> 12 m divideret med 8 cm. = 1,5 m pr.1 cm. <=> 22 cm. gange 1,5 m = 33 m.

    Da du ikke opgiver, hvor mange pinde du har strikket for at opnå 10 cm. i højden på din strikkeprøve samt om strikkeprøven krøb ens i bredde (antal m) og i højde (antal p), kan jeg ikke lave en korrekt beregning for dig med hensyn antal pinde, men princippet er det samme.

    Ud fra dine oplysninger: ".... Den skal så strikkes 2 cm længere for hver 10 cm, 180 delt med 10 =18 gange. 18 x 2 = 36 cm længere end det oprindelige mål" er det IKKE muligt at konkludere, som du gør.

    Med venlig hilsen

    Kristine

    SvarSlet
  2. Super jeg var vist for træt i går.
    Jeg måler ikke pinde, men cm i længden. 10 + 2= 12. Nu filter jeg ikke ofte, min er færdig, og virker fint, så længde beregninger må være fin nok. Min bredde passer også.
    Alle dertil regne en mere korrekt beregning, og ikke tør tage den på cm, men pinde... Gør jo bare det, jeg synes selv det virker fint med cm.

    SvarSlet
  3. Hej igen

    Jeg undrer mig over, at du udtrykker, at jeg er utilfreds. Det er ikke tilfældet, jeg ville bare være venlig, at påpege en betydende fejl i din beregningsmetode, da du ikke tager hensyn til at de "ekstra" masker og pinde OGSÅ filtes og dermed kryber. Hvis du f.eks. i stedet havde strikket en hynde, der skulle være 50 cm. bred og brugt din beregningsmetode, så ville den kun blive 48 cm.

    Du beskriver, hvordan en strikkeprøve laves og hvordan den bruges, hvoraf jeg tolker, at du henvender dig til en målgruppe, der også omfatter novicer og derfor er det vigtigt at holde den målgruppe for øje i HELE opskriften, hvilket jeg ikke opfatter, at du gør, når du skriver "skriv masker og pinde antal ned" og siden kun gør brug af det ene datum. Novicen vil undre sig over, hvad antal pinde skal bruges til og muligvis opgive projektet af den grund.

    Bare for en ordens skyld, jeg anfægter ikke, at man lige så godt kan regne i cm. fremfor pinde, men at du ikke forklarer, hvordan du er kommet frem til dine data.

    Af hensyn til novicen, kan det også være relevant at oplyse, at filtning kun er relevant i forbindelse med uldgarn (100 %).

    Med venlig hilsen
    Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej slet ikke jeg er bestemt kun glad for din kommentar. Og også denne. Du hare helt ret. Der er nogle ting jeg kunne have skrevet bedere. Godt du så hurtigt fangede det. Jeg er kun på iPad i disse dage, derfor henviser jeg til kommentarfeltet, til dine noter. Da det er vanskeligt at slette og lave om :-) dine noter er super

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.