onsdag den 22. oktober 2014

Sok-tober, sokker jeg drømmer om at strikke...


Pinterest, stedet hvor jeg tørstrikker mest, og det jeg tørstrikker i disse dage er i den grad sokker, i dag deler jeg lidt fra min opslagstavle Sokker jeg drømmer om at strikke med dig.


De sokker jeg for alvor får tørstrikket mere end en gang er disse smukke neverkont sokker - en dag i nær fremtid, skal de helt sikker også på pindene. Vejledningen er så fin, at jeg næsten tror jeg kan lave dem uden en reel opskrift.


Detaljerne på hælen her, er helt fantastiske, hvor god den er i en sko ved jeg ikke helt, men smuk og dekorativ er den. 

Kender du ikke allerede Pinterest, så må du et smut forbi, men kun hvis du har tid til endnu en digital tidsrøver. Her finder du alt mellem himmel og jord. Mine "opslagstavler" handler mest om strik.