onsdag den 14. september 2016

Regnbuetema i Kreativ Strik nr 4 - 2016


Regnbue Tema i Kreativ strik nr 4 2016
I denne udgave af Kreativ Strik har jeg 4 designs med, en hue, et sæt pulsvarmere, et halsrør og et par tå op sokker.

Huen her, har jeg også strikket til mig selv, den måtte jeg bare eje. Den er dejlig varm, strikket i en blanding af Sterk og Pus fra Du Store Alpakka (Link er affiliate link, ved at købe garnet via dette link på Woolspire får jeg 10% af salgets overskud)

Halsrøret her strikkede jeg på da Michael og jeg fløj til Egypten i foråret, det blev beundret af flere og var nok det mest farverige på hele flyet. For mig er det her, det sjoveste af mine design for dette nummer. Hvis det ikke var fordi jeg har så mange halsrør i forvejen, så var det her et jeg ville strikke igen. 
Garnet er Pus fra Du Store Alpakka.

Er du helt ny strikker, så er pulsvarmerne her lige et projekt for dig, de er super lette at strikke. Jeg har strikket dem i Sterk fra Du Store Alpakka.

En anden favorit er sokkerne her, de er strikket fra tåen op, og med bondehæl. Det vil sige at det er et par super lette sokker at strikke, det sværeste her er mønsterstrik altså zigzag mønstret.  Sokkerne er strikket i Opal 4 trådet, der er lagt dobbelt, sokkerne er strikket på tykke pinde og er tænkt som et par gode varme hyggesokker.

Hvilken af de 4 modeller er din favorit?