mandag den 31. juli 2017

Sommerhøjskole på Bornholm (en hel uge med strik🤗)

Hjemme igen, efter en dejlig uge på Bornholms højskole, hvor programmet for ugen lød på strik med farver. 


Jeg underviste sammen med min gode kollega Ruth Sørensen, som jeg har kendt siden 2005. Ruth er som jeg bidt af en gal og meget farvefyldt strikkepind, omend hendes farver er mere douch end mine. 

Da vi skulle planlægge vores forløb, stod det klart... Det måtte handle om at strikke med farve på flere forskellige måder. 

Et opslag delt af Mona Tjerrild (@monatjerrild) den

Først skulle vi arbejde med farvecirklen, for det er svært at arbejde med farver, uden at man først har en lille snak om farvernes påvirkning af hinanden. Vi brugte kameraet i vores telefon til at bedømme de toner, der var for svære for øjet at fange. Med et sort/hvid filter er det super let at se.


Den første opgave, lød på at strikke striber med minimum 10 farver. For nogle en vild opgave for andre en legende let. For skolens andre kursister virkede det som om vi næsten ikke havde arbejdet, tænk at vi hen mod aften kun kunne præsenterer små bitte lapper i striber😝


På dag 2 blev det tid til at vælge et emne for fordybelse, ville man arbejde med vævestrik, traditionel mønsterstrik, grafisk gobelinstrik eller fortsætte med striber?


Der er ingen tvivl om at vores skønne kursister hyggede sig med at udforske farver og virkelig gi den gas.


Det blev også tid til en rigtig strikketur - ud til Fredsminde Unika Design, der laver det fineste håndfarvede garn på Bornholm.

Ud over den tur, var kursisterne rundt og se det meste af Bornholm, der var ture hver dag...


bla til Christiansø. 


og Hammershus

Men Ruth og jeg blev hjemme fra turene, så vi kunne redigere og tilrettelægge det videre forløb så det passede til vores 34 kursisters behov.

Et opslag delt af Mona Tjerrild (@monatjerrild) den

Gravide må gerne sidde når de holder foredrag🙊


Mens vi underviste fik vi også fint besøg fra TV2 Bornholm - du finder udsendelsen her.

Et opslag delt af Ruth Sørensen (@ruths.dk) den

Designprocessen, når teknikken var på plads, blev det tid til at strikke efter en opskrift... eller designe selv... 


Efterhånden som ugen skred frem, voksede vores udstilling af prøver... Vævestrik og mønsterstrik var det de fleste valgte at fordybe sig i. 


Men der blev nu også strikket lidt Grafisk Gobelinstrik... (Hvem der bare havde taget nogle gode billeder)... Note til selv - husk at tage billeder ikke kun lave Instastories...

Bliv selv inspireret SE MERE på Instagram 
under følgende hashtags
#strikmedfarver #bornholmshøjskole #sommerhøjskole


Jeg kan med glæde fortælle at Bornholms højskole arbejder på at få mere strik ind i deres årsplan, så hold øje med deres hjemmeside 

Har du været på strikke højskole, hvor, hvornår og med hvilket tema?